Workshop om svært og tabubelagt emne

April 7, 2020

 

 

Onsdag den 4. marts mødte 22 personer op til workshop om manipulation og psykisk krænkende adfærd på arbejdspladsen initieret af IDA Lederforum. En workshop der bekræftede os i vigtigheden i at skabe åbenhed og viden om, hvad man kan gøre i forhold til sig selv eller kolleger, der oplever det. 

 

 

I vores forberedelser til denne 3½ times workshop var vi særligt optagede af:

 

 “Hvordan gør vi det uforklarlige, uhåndgribelige, subtile og udefinerbare forklarligt, håndgribeligt og forståeligt for deltagerne?"

 

Vi besluttede at samle vores erfaringer fra coachinger, terapi og organisationesarbejde i en case, som bragte deltagerne igennem fire faser, der beskriver, hvad der sker, og hvordan manipulationen og psykisk krænkende adfærd kan opleves. Fra ‘alt er godt’ til ‘jeg ved ikke længere hvem jeg er, hvad jeg kan og om jeg har lov til at være her’.

 

Modellen og de fire faser, der illustrerer, hvad der kan ske forklaret i en spiral er inspireret af Sociolog Eva Lundgren. Spiralen viser, hvordan det unaturlige langsomt bliver normaliseret, og hvordan vi ender med at vende det indad i stedet for at lytte til os selv og sige fra. Sidst men ikke mindst er det en model, der kan forklare, hvorfor det ikke er så let, når man først står i det, og hvor afgørende vigtigt det er at få hjælp.

 

 

Åbenhed fjerner ensomhed 

Alle 22 deltagere var imponerende åbne og ærlige i de mange refleksioner og debatter, der var undervejs. Flere af deltagerne havde enten selv oplevet psykisk krænkende adfærd fra leder eller kolleger eller set kolleger der havde. Skræmmende mange kunne genkende sig selv i casen. Mange gav udtryk for det lettende i at dele oplevelser og høre andre fortælle, idet det fjernede deres følelse af at stå helt alene og være forkerte. Vi spurgte Julia Sommer, der er frivilligt bestyrelsesmedlem i IDA Lederform, om oplevelse og udbytte af workshoppen.

 

 

“ Det var imponerende så hurtigt der blev skabt tillid og tryghed i rummet, og hvor meget vi nåede på de 3 ½ time. Ved hjælp af en meget simpel, men stærk case, der var let at forholde sig til blev et kompliceret emne gjort tilgængeligt. Dét at casen beskriver en situation på højt ledelsesniveau viser, at denne situation kan ske for alle på alle niveauer i organisationen - alle kan opleve det.


Workshoppen gav et godt indblik i, at man ikke kan lave om på andre, man kan kun forholde sig til sig selv. Det er mit indtryk, at vi alle nu har et bedre indblik i og forståelse for de tegn man skal være opmærksom på hos sig selv og andre, så man kan agere i tide, hvis det sker” fortæller Julia Sommer.

 

 

Tak til IDA Lederforum

Vi er meget taknemmelige over, at IDA Lederforum har prioriteret at skabe dialog, åbenhed og kendskab til psykisk chikane og manipulation på arbejdspladsen.

Det er et vigtigt tema i forhold til at skabe trivsel på arbejdspladserne og for at øge en selvbevidsthed når det sker. Vi er sikre på, at der er et ukendt antal medarbejdere, der går på arbejde hver dag med deres alarmberedskab aktiveret. Uden at de ved hvad de skal gøre. Derfor er det vigtigt, at tabu bliver brudt. Vi glæder os til at fortsætte med workshops i bl.a IDA regi, når Corona-virus er under kontrol og vi igen begynder at gå på arbejde. Til det siger Julia Sommer: “Vi i IDA Lederforum ser frem til at kunne tilbyde flere af disse og lignende workshops”

 

Workshoppen blev til på baggrund af vores tidligere artikler Når det er for godt til at være sandt og Hvem rækker medarbejderen ud til?.

 

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Thelma Kaare Nielsen fra www.cirkulaer.nu

 

Please reload

Udvalgte blogindlæg

Workshop om svært og tabubelagt emne

April 7, 2020

1/10
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv