
Coaching & Mentoring
En god samtale kan skabe udvikling og åbne for nye perspektiver
Vi møder alle situationer, hvor vi har brug for at stoppe op, hvor beslutninger er svære, relationer udfordrer os, eller hvor vi mærker, at noget skal udvikle sig – uden helt at vide hvordan.
Her kan det gøre en forskel at have en sparringspartner, som lytter, udfordrer og hjælper dig med at se nye muligheder.
Hos Comita skaber vi et fortroligt rum, hvor der er plads til refleksion, ærlighed og udvikling. Vi tror ikke på hurtige svar eller standardløsninger. Til gengæld tror vi på, at de rigtige spørgsmål kan flytte mennesker.
Nogle gange handler det om at finde dine egne svar gennem coaching. Andre gange har du brug for erfaring, konkrete perspektiver eller et professionelt refleksionsrum. Derfor tilbyder vi både coaching, mentoring og supervision.
Coaching
Coaching handler om at skabe klarhed, udvikling og handling
Vi hjælper dig med at undersøge dine muligheder, udfordre dine antagelser og få øje på de ressourcer, du måske ikke selv ser.
Sammen sandhedstester vi dine motiver, realitetstjekker dine overvejelser og stiller de spørgsmål, der bringer dig tættere på det, der virkelig betyder noget for dig.
Vi lover ikke, at samtalerne altid bliver nemme. Til gengæld lover vi at være k/ærlige.
Det betyder, at vi ikke fortæller dig det, du gerne vil høre. Vi hjælper dig med at finde frem til det, du har brug for, så du kan træffe de beslutninger, der er rigtige for dig.
Og vi slipper dig ikke, når den sidste samtale er slut.
Vi følger op, fordi udvikling først for alvor viser sin værdi, når den bliver omsat til handling.
Leder- og medarbejder-coaching
Der er stor forskel på at vende sine tanker med en god kollega og med en professionel sparringspartner.
Vi bliver den mur, du kan spille din bold op ad.
Vi kommer med friske øjne og sidder ikke fast i organisationens historie, relationer eller de "sådan plejer vi"-fortællinger, som let kan begrænse nye muligheder.
Sammen undersøger vi dilemmaer, konflikter og svære beslutninger, så du bliver klogere på dine handlemuligheder og kan navigere med større sikkerhed.
Karrierecoaching
Karrieren er ikke en lige vej.
Nogle gange skal du vælge en ny retning. Andre gange handler det om at blive bekræftet i, at du allerede er på den rigtige vej.
Sammen undersøger vi, hvad der driver dig, hvilke værdier der er vigtige for dig, og hvordan du kan skabe et arbejdsliv, der hænger sammen med den, du er.
Vi udfordrer, spiller djævlens advokat og hjælper dig med at omsætte dine tanker til en realistisk plan.
Mentoring
Nogle gange har du brug for spørgsmål - Andre gange har du brug for erfaring.
Det er forskellen på coaching og mentoring.
I et mentorforløb bringer vi vores egne erfaringer aktivt i spil.
Vi deler perspektiver, udfordrer dine overvejelser og bidrager med de erfaringer, som kan hjælpe dig videre, når du står overfor nye opgaver, større ansvar eller komplekse dilemmaer.
Mentoring er et fortroligt samarbejde, hvor refleksion og erfaring går hånd i hånd.
Supervision
Bliv klogere på dig selv i samspillet med andre
Når vi arbejder med mennesker, bliver vi selv en del af relationen. Derfor kan det være svært at få øje på de mønstre, reaktioner og relationer, der påvirker vores måde at lede, samarbejde eller rådgive på.
Supervision giver dig mulighed for at stoppe op og se din hverdag med nye øjne. Sammen undersøger vi konkrete situationer, dilemmaer og relationer, så du får større indsigt i det, der sker – både omkring dig og i dig.
Vi stiller spørgsmål, udfordrer dine perspektiver og hjælper dig med at se nye handlemuligheder. Ikke fordi vi har alle svarene, men fordi de rigtige spørgsmål ofte skaber de bedste indsigter.
Supervision er relevant for ledere, HR-professionelle, konsulenter og andre, der ønsker et fortroligt rum til faglig og personlig refleksion. Målet er ikke at finde hurtige løsninger, men at styrke din bevidsthed, give dig nye perspektiver og skabe større sikkerhed i de beslutninger, du træffer.
Kurser og træningsforløb
Vi udvikler forløb, der passer til de mennesker, der skal bruge dem. Derfor tager vi altid udgangspunkt i jeres hverdag, jeres kultur og jeres ambitioner.
Vi kombinerer teori med praksis og erfaringer fra tidligere forløb - og tilpasser indholdet, så det skaber værdi – både på kursusdagen og bagefter.
Læs mere under ’Facilitering og undervisning’ (LINK)

Mere end 8.000 timers erfaring
Vi har gennemført mere end 8.000 timers coaching og har uddannet og udviklet ledere og medarbejdere gennem mange år.
Vi er uddannede fra blandt andet DISPUK, The Coaching Institute, ID Academy og The Coaches Training Institute (CTI) og IGA København.
For os er certificeringerne ikke målet.
Det er menneskene.
