Outplacement
”Life is 10% what happens to you and 90%
what you choose to do about it!”
- Charles R. Swindoll
At blive opsagt er for mange en stor og ofte smertefuld forandring. Et veltilrettelagt outplacementforløb sikrer, at opsigelsesforløbet opleves værdigt og respektfuldt både før, under og efter opsigelserne. Samtidig bliver de blivende medarbejdere tryggere, når de ser at opsagte kolleger gives de bedste betingelser for at blive hjulpet godt videre. .
Som opsagt står man tit i en helt ny livssituation, hvor man måske skal genetablere sig selv og ens rolle og identitet i verden. Man kan komme i tvivl om sandhedsværdien i det, man før tog for givet. Det kan være forvirrende, skamfuldt og smertefuldt, og samtidig kan det være muligheden for at skabe sig det liv, man slet ikke vidste, man ville have.
Processen omkring at blive klar på dig selv og finde ud af, hvad du ønsker at beskæftige dig med, kan vi hjælpe dig med. Bare rolig. Du er ikke alene.
Med udgangspunkt i en forventningsafstemning støtter vi dig igennem et forløb, som omfatter afklaring, målsætning og processen med at opnå dit nye drømmejob.
Det er en tryg og struktureret proces, hvor du bl.a. får en personlighedstest, som afdækker din personlighedstype og præferencer. Du bliver coachet og får hjemmeopgaver. Vi guider dig sikkert igennem din afklaringsproces og helt frem til at du er startet i dit næste job. Vi går efter drømmejobbet!
Hos Comita rekrutterer vi også selv løbende, så vi har fingeren på pulsen i forhold til rekrutteringsmarkedet. Vi trækker også gerne på vores store netværk for at hjælpe dig til de rigtige kontakter.
Workshops og 1:1 karriererådgivning
Et outplacementforløb kan struktureres på mange måder. Det kan både være 1:1 karriererådgivning og deltagelse i workshops med specifikke temaer.
Nedenfor kan du læse om temaerne i forløbet.
Skriv et stilsikkert CV
Få input til at skrive personligt, målrettet og tidsvarende CV, som giver din kommende arbejdsgiver et konkret billede af, hvem du er, og hvad du kan. Få svar på, hvordan du stiller det op, hvad det skal indeholde, og få tip til, hvad der virker og ikke virker.
Skriv en målrettet ansøgning
At skrive en ansøgning der virker og får dig til en samtale er en væsentlig bestanddel i jobsøgningsprocessen. Vi vil tale om ansøgninger, som svar på en annonce og om de uopfordrede ansøgninger.
Find din rette hylde
Hvad skal dit næste karriereskridt være? Skal du fortsætte inden for samme spor, eller er tiden inde til at ændre fokus og retning. Vi hjælper dig også til at få klarhed på dine styrker, hvilket er en vigtig forudsætning, for at kunne brænde igennem hos en potentiel arbejdsgiver.
Networking
Networking… vi hører det hele tiden. Men hvad er det – og hvordan gør man? At netværke er vigtigere end nogensinde i jobsøgningsprocessen, da mere end halvdelen af de ledige stillinger besættes via netværk. På workshoppen bliver du introduceret og inspireret til at netværke både i ’virkeligheden’ og i ’cyberspace’.
Jobsamtalen
Du er nået igennem nåleøjet og er blevet inviteret til Jobsamtale.
Og hvordan trænger du så igennem med dine styrker og gode eksempler på, hvad du kan gøre for din måske kommende arbejdsgiver. Få gode råd og inspiration til hvordan dette kan gøres, så du præsenterer den bedst mulige version af dig selv.